ØRKENKAMELEN
Ørkenkamelen
Havde det hedt
Solen stod højt
Og skinnede bredt
Ingen skygge
Var der at finde
Ingen kølige floder
Eller luftige vinde
Sandet det brændte
Under de ophovne hove
det var alt for varmt
til at tænke på at sove
Det eneste der var
at vederkvæge sig ved
var en bjergskråning
med et stikkende kaktusbed
Kamelen den slentrede
langsomt derhen
nu sku` den til at se
på dagens menû igen
En kaktus med skæg
eler en næsten uden
en kaktus der rigtig stikker
langt ind under huden
En kaktus til forret
og en til dessert
en kaktus til når solen
gør livet for svært
En kaktus der smager
som en liflig appelsin
en kaktus der får dig
til at dø af et godt grin
En kaktus der er rød
og som smager af bøf
en kaktus der snakker
og en der siger øf
Så tror jeg jeg prøver
at smage en del
den store menû
den sluger jeg hel
Mine pukler det trænger
til at blive lidt stive
og kaktusser frisker op
og holder puklerne i live
Nu må jeg gå
ka` I ha` det allerbedst
nu går denne sultne kamel
nemlig til kaktusfest.
Svend E. Nydahl.